| Institut for Human Ernæring
75 % Institut for Fødevarevidenskab 25 % | |||||||||||||||||
| English title | Thematic Course: Health and Quality of Life | ||||||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 3. år | ||||||||||||||||
| Varighed | To blokke | ||||||||||||||||
| Pointværdi | 15 (ECTS) | ||||||||||||||||
| Kursustype | Bachelorkursus Temakursus | ||||||||||||||||
| Eksamen | Løbende eksamen skriftlig og mundtlig eksamen Skriftlig auditorieeksamen Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: 2 timers skriftlig eksamen efter første halvdel af kurset. Mundtlig bedømmelse af projektrapport i forbindelse med eksamen efter anden halvdel af kurset. Vægtning: Skriftlig eksamen efter første halvdel af kurset vægtes 33%. Mundtlig individuel eksamination med bl.a. indididuel bedømmelse af projektrapport 67%. 7-trinsskala, ekstern censur Eksamensdatoer: 30. oktober 2009 | ||||||||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger og udarbejdelse af gruppebaseret projektrapport. | ||||||||||||||||
| Blokplacering | Blok 1 Ugestruktur: B Blok 2 Ugestruktur: B | ||||||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||||
| Begrænset deltagerantal | Ingen | ||||||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||||||
| Kurset vil tage udgangspunkt i sammenhængen mellem samfundsmæssige og individuelle forudsætninger, livskvalitet og sundhed. De samfundsmæssige forhold omfatter socioøkonomiske og kulturelle forhold. De individuelle faktorer omfatter familiære og genetiske faktorer, samt etiske og andre personlige faktorer. Med livskvalitet menes de vaner og valg i relation til kostvaner, motionsvaner og forbrug nydelsesmidler, som indgår i individers hverdag.. Begrebet sundhed vil blive belyst ud fra de faglige vinkler, der samles i dette kursus, dvs. biologisk og ernæringsfagligt, samfundsfagligt og kulturelt. Der vil blive gennemgået emner som vegetarkost, frugt og grønt, fisk og kød samt specifikke egenskaber ved udvalgte fødevarer som f.eks. krydderier, vin og chokolade. Vores valg af fødevarer og dets betydning for vores samlede ressourceforbrug og påvirkning af miljøet belyses også. Derudover vil der blive gennemgået emner som motion samt forbrug af nydelsesmidler og funktionelle fødevarer. Sammenhængen mellem livskvalitet og sundhed vil blive belyst ved at se på biologiske forskelle (herunder også Nutrigenomics) og levevilkår blandt forskellige sociale grupper i samfundet, ligesom bestemmende faktorer for individuelle vaner og valg i relation til livskvalitet vil blive belyst ud fra et samfundsfagligt perspektiv. Projektarbejdet i blok II vil tage udgangspunkt i et valgfrit emne indenfor kursets overordnede rammer. | |||||||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||||||
| Undervisningen koordineres og planlægges af 3 forskellige faggrupper på Det Biovidenskabelige Fakultet, henholdsvis Fedme og Appetit-regulering og Sociologi-gruppen (Institut for Human Ernæring) og Sensorik-gruppen (Institut for Fødevarevidenskab). En række gæste-undervisere deltager desuden i undervisningsforløbet. Første halvdel af kurset (blok I) omfatter forelæsninger, teoretiske øvelser, debat-øvelser og cases. Blok I afsluttes med en 2 timers skriftlig eksamen (vægter 33 % af samlet karakter). Anden halvdel (blok II) omfatter projektarbejde, som afsluttes med individuel mundtlig fremlæggelse af projekt-arbejdet (vægter 67 % af samlet karakter). Projektarbejdet tager udgangspunkt i de emner og problemstillinger, der er gennemgået i første halvdel af kurset (blok I), og munder ud i udarbejdelse og fremlæggelse af en projektrapport. Projektarbejdet udføres i grupper på 4-5 studerende under vejledning. | |||||||||||||||||
| Målbeskrivelse | |||||||||||||||||
| De studerende skal opnå en bred viden om sammenhængen mellem menneskers kost- og motionsvaner og sundhed, om de fysiologiske processer, som er involveret og hvilke samfundsmæssige, sociale og kulturelle faktorer, som påvirker menneskers levevaner og livskvalitet. Når kurset er afsluttet forventes de studerende at kunne: Viden - udvise overblik over og beskrive den danske befolknings levevaner på de mest centrale områder (kost, rygning, motion, alkohol), og dennes betydning for livsstilsrelaterede sygdomme. - sammenfatte de væsentligste sundhedsmæssige aspekter af de mest centrale kost-grupper. - beskrive mulige årsagssammenhænge mellem levevaner og samfundsmæssige, sociale og kulturelle forhold. Færdigheder - redegøre for betydningen af livsstil i forhold til sundhed. - forklare og argumentere for årsagssammenhænge mellem fysiologiske, sociale og kulturelle faktorer i relation til livsstil, personlige vaner, adfærd, valg og handlinger i relation til livskvalitet og sundhed. Kompetencer - ud fra et naturvidenskabeligt og samfundsfagligt perspektiv skal den studerende kunne diskutere hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden. | |||||||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||||||
| Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. Lotte Holm (red.), Munksgaard Danmark 2003. Der anvendes desuden et kompendium. | |||||||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||||||
| Thomas Meinert Larsen, tml@life.ku.dk, Institut for Human Ernæring/Forebyggelse og behandling af overvægt - appetit o, Tlf: 35332505 | |||||||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||||||
| Studienævn LSN | |||||||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||