| Inst. for Veterinær Patobiologi
67 % Inst. for Økologi 33 % | |||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 2. år | ||||||||||||
| Varighed | En blok | ||||||||||||
| Pointværdi | 6 (ECTS) | ||||||||||||
| Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||
| Eksamen | Sluteksamen mundtlig eksamen Praktisk eksamen kun visse hjælpemidler 1) Parasitologisk-systematiske tabeller 2) Artsliste - invertebratzoologi Beskrivelse af eksamen: Efter lodtrækning stilles hver eksaminand over for to ens-vægtede spørgsmål (ét af praktisk og ét af mere teoretisk art), som begge relaterer enten til det parasitologiske pensum eller til det invertebratzoologiske pensum (fordelt efter respektive undervisnings-andele)." 7-trinsskala, ekstern censur | ||||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger og praktiske øvelser; afvikles efter vekslende tidsskema, som meddeles til kursusdeltagerne via campusnet | ||||||||||||
| Blokplacering | Blok 4 Ugestruktur: Udenfor ugestruktur Øvelser afvikles efter særlig plan | ||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
| Anbefalede forudsætninger | Veterinært basiskursus | ||||||||||||
| Begrænset deltagerantal | Ingen | ||||||||||||
| Kompetenceområder | |||||||||||||
| Grundvidenskab: Kendskab til invertebraters generelle biologi, systematik og miljømæssige betydning. Forståelse af grundlæggende parasitologiske principper og begreber, herunder vært-parasit forhold, patogenese, epidemiologi ved parasitinfektioner hos husdyr. Forståelse af relevante epidemiologisk baserede kontrolprincipper indenfor parasitologien. Teknologi og produktion: Forståelse af de i den veterinære klinik almindeligt anvendte parasitologiske diagnostiske metoder samt kompetence til at gennemføre relevante kvantitative koprologiske undersøgelser og anvende resultaterne til vurdering af parasitbelastninger og deres betydning. Etik og værdier: Erhvervelse af et fagsprog med henblik på at kunne diskutere i, med og om parasitologi. | |||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||
| Kendskab til invertebraters generelle biologi og systematik skal bibringes som fagligt grundlag for parasitologi og med henblik på indsigt i invertebraters miljømæssige betydning iøvrigt. Parasitologisk skal de studerende opnå forståelse af vært-parasitforhold, patogenese og epidemiologi ved parasitinfektioner hos husdyr samt viden om relevante epidemiologisk baserede kontrolprincipper, og de skal selvstændigt kunne foretage laboratorieundersøgelser til diagnosticering af sådanne infektioner. | |||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||
| Invertebratzologi: Generelle aspekter vedr. systematik, morfologi, livsscyklus samt økologi for de vigtigste invertebratgrupper med hovedvægt på grupper, der har relevans for husdyrbrug, hygiejne og fødevareproduktion. Principper for identifikation af disse grupper. Veterinær Parasitologi: Den teoretiske undervisning omfatter de tre parasitologiske discipliner (helmintologi, entomologi og protozoologi), idet der lægges hovedvægt på parasitter af særlig velfærdsmæssig, produktionsøkonomisk, transmissionsøkologisk og/eller zoonotisk betydning inden for den veterinære klinik og hygiejne-/miljøkontrollen under nordeuropæiske forhold. I den teoretiske undervisning prioriteres forståelse af epidemiologi, patogenese og værtsdyrets resistensforhold. I forlængelse af epidemiologiske forhold diskuteres relevante kontrolprincipper. I den praktiske øvelsesundervisning præsenteres vigtige parasitter så vidt muligt efter deres specifikke tilknytning til de enkelte husdyrarter, idet der lægges vægt på diagnostiske metoder til påvisning og identifikation af parasitinfektioner samt til evaluering af disses betydning for husdyr på individ- og populationsniveau. De vigtigste metoder til parasitologisk laboratorieundersøgelse af fæces m.v. indøves m.h.p. anvendelse i klinikken. | |||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||
| Forelæsninger (systematiske samt opsummerende/tværgående) suppleret med praktiske øvelser, hvor de studerende har lejlighed til at studere præparater (parasitter og andre invertebrater), opnå kendskab til parasitologisk laboratoriediagnostik i almindelighed samt indøve de mest relevante diagnostiske metoder i praksis. | |||||||||||||
| Målbeskrivelse | |||||||||||||
| Fremgår af beskrivelsen af kursets kompetenceområder | |||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
| Lærebøger Bresciani, J. & Frandsen F.: Invertebratzoologi, DSR 1998. Monrad J.: Veterinær parasitologi / Helmintologi. KVL-bogladen 2007 Christensen, C.M. & Monrad. J.: Veterinær parasitologi / Entomologi. DSR 1998. Thamsborg S.M & Monrad J.: Veterinær parasitologi / Protozoologi. KVL-bogladen 2006. Håndbøger Eckert. J., K.T. Friedhoff, H. Zahner & P. DePlazes: Lehrbuch der Parasitologie für die Tiermedizin. Enke 2005. Richard Wall & David Shearer: Veterinary Ectoparasites. Biology, pathology & control, Blackwell Science Ltd. 2001. | |||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||
| Jesper Monrad, jm@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Parasitologi, Tlf: 35332761 Jørn Reimer Grønvold, jrg@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Zoologi, Tlf: 35332676 Stig Milan Thamsborg, smt@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Parasitologi, Tlf: 35333778 | |||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||
| Studienævn V | |||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||