| Skov & Landskab | |||||||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 1. år til Bachelor 3. år | ||||||||||||||||
| Varighed | En blok | ||||||||||||||||
| Pointværdi | 7.5 (ECTS) | ||||||||||||||||
| Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||||||
| Eksamen | Sluteksamen skriftlig og mundtlig eksamen Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: De studerende skal aflevere en opgave, der er skrevet i grupper på 3-6 studerende. Opgaven skal fremlægges ved en mundtlig eksamen, hvori alle gruppens medlemmer skal deltage. Medlemmer af en gruppe kan godt få forskellige mundtlige karakterer. Vægtning: Den skriftlige del vil tælle 80%, mens den individuelle mundtlige fremlæggelse tæller 20%. 13-skala, intern censur | ||||||||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til eksamen | Den studerende skal i en gruppe på 3-6 studerende aflevere en opgave. | ||||||||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger, teoretiske øvelser, ekskursioner, projektarbejde. Ekskursioner vil foregå til lokaliteter i det nordøstlige Sjælland. | ||||||||||||||||
| Blokplacering | Blok 1 Ugestruktur: A | ||||||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||||
| Kompetenceområder | |||||||||||||||||
| Grundvidenskabelige kompetencer: * Kendskab til den generelle samfundsudvikling, specielt fra omkring 1600 og frem. * Kendskab til de centrale kildetyper og erfaring med deres anvendelse til historiske analyser af landskabsudviklingen. Kompetencer rettet mod teknologi og produktion: * Viden om specifikke og grundlæggende landskabselementers lokalisering i kulturlandskabet gennem historien, eks. byer, skove, landbrugsenheder, færdselsårer. * Forståelse for sammenhængen mellem forandringerne i kulturlandskabet og den generelle samfundsudvikling. Kompetence indenfor etik og værdier: * Kan reflektere over aktuelle miljø- og landskabsproblemer i en kritisk, historisk forståelsesramme. * Kan diskutere og bedømme værdien af centrale kildetyper. | |||||||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||||||
| Det er kursets formål at give de studerende et overordnet kendskab til det danske kulturlandskabs og naturressourceudnyttelsens historie fra sidste istid til nutiden, idet tyngdepunktet lægges på de seneste 300 år. Da mange af de studerende senere vil få ansvar for landskabets benyttelse, ses det endvidere som et mål, at de studerende bliver i stand til at analysere aktuelle miljø- og landskabsproblemer i en kritisk, historisk forståelsesramme. | |||||||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||||||
| Der vil i kurset blive fokuseret på kulturlandskabets grundlæggende strukturelementer og på disse elementers dynamik gennem samspillet mellem naturgrundlaget, den bevidste planlægning af varierende jordbrugsformer og deres konsekvenser. Landskabsudnyttelsen vil blive indsat i en bredere historisk sammenhæng, hvor demografiske, teknologiske, retslige, økonomiske og mentalitetshistoriske faktorer vil blive inddraget. I forelæsningerne vil blive behandlet emner, der på forskellig vis belyser udviklingen i landskabet fra istiden og frem. Det kan være emner som fællesskabstidens agerbrug, råstofudvinding og industrianlæg gennem historien, skovbrugets produktions- og strukturudvikling siden 1860 eller landskab og bebyggelse i tiden 1860 til 2000. På ekskursionerne, som går til forskellige landskabstyper (skov, landbrugsland, strand- og klitlandskab, bymæssig bebyggelse m.m.) på lokaliteter på Sjælland, primært den nordøstlige del, vil den stedrelaterede historie blive sat i forhold til det, der gennemgås i forelæsningerne. De studerende vil således selv se de landskabelige resultater af århundreders kulturelle påvirkning. I øvelserne præsenteres de studerende for konkrete problemstillinger relateret til landskabsudviklingen, og de afprøver metoder, der kan anvendes i projektarbejdet til at analysere en problemstilling delvist efter eget valg. Her vil de studerende også blive introduceret til de grundlæggende regler for at skrive en videnskabelig opgave. | |||||||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||||||
| Kurset består af forelæsninger, øvelser, ekskursioner og projektarbejde, hvor der løbende lægges op til, at de studerende deltager aktivt. I forelæsningerne gennemgås centrale skov- og landskabshistoriske emner. Der vil så vidt muligt også blive inviteret gæsteforelæsere, der kan bidrage med mere specialiseret viden på baggrund af ny forskning. Øvelserne indbefatter opgaver, hvor historiske kortblade og andre landskabshistoriske kildetyper som f.eks. indberetninger, driftsplaner og statistiske opgørelser analyseres, og deres værdi som kilder til den landskabshistoriske udvikling vurderes. Ekskursionerne indgår som et vigtigt element, hvor de studerende får syn for sagen og præsenteres for karakteristiske landskabstyper og deres strukturelementer samt den kulturhistoriske og samfundsmæssige sammenhæng, som de er et resultat af. Projektarbejdet er den del af kurset, hvor de studerende kan arbejde selvstændigt under vejledning med et skov- og landskabshistorisk emne efter eget valg. Arbejdet vil foregå i grupper og ligge i den sidste halvdel af kurset. | |||||||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||||||
| Bo Fritzbøger (1994): Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Genoptrykt 2001. 440 s. Bo Fritzbøger (2004): Det åbne lands kulturhistorie - gennem 300 år. Biofolia. 2. udgave. 330 s. Herudover skal der læses enkelte artikler. | |||||||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||||||
| Helle Serup, hes@life.ku.dk, Center for Skov, Landskab og Planlægning/Økonomi, Politik og Driftsplanlægning, Tlf: 35331817 | |||||||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||||||
| Studienævn NSN | |||||||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||