| Forest & Landscape | |||||||||||||||||
| Earliest Possible Year | BSc. 3 year | ||||||||||||||||
| Duration | Two blocks | ||||||||||||||||
| Credits | 30 (ECTS) | ||||||||||||||||
| Course Level | BSc | ||||||||||||||||
| Examination | Continuous Assessment written examination and oral examination Portfolio Examination All aids allowed Description of Examination: Afsluttede kursusforløb og projekter indgår i portfolioeksamen i form af essay, powerpointpresentationer samt små og store landskabsarkitektprojekter Weight: 40 % er mindre essays og små projekter. 60 % er hovedprojekt i blok 2 13-point scale, external examiner | ||||||||||||||||
| Organisation of Teaching | |||||||||||||||||
| Block Placement | Blok 1 Week Structure: A Blok 1 Week Structure: C, Fortrinsvis adgang til grafisk center for databehandling Blok 2 Week Structure: C, fortrinvis adgang til grafisk center for databehandling | ||||||||||||||||
| Teaching Language | Danish | ||||||||||||||||
| Optional Prerequisites | Håndværk og æstetik i landskabsarkitektur | ||||||||||||||||
| Areas of Competence the Course Will Address | |||||||||||||||||
| lGrundvidenskab Kendskab til basisviden om elementer i landskabsarkitekturen som befæstelser, terræntrapper, terrænmure, terræninventar, beplantning og græs Forståelse af landskabsarkitekturen som både kuntnerisk og funktionel disciplin med særlig indsigt i planter og teknologi Være i stand til at indhente, vurdere og anvende viden om planter og teknologi inden for forskellige faser af planlægning og projektering på basis af fagets metoder og tidligere kurser og studieaktiviteter Kunne udarbejde planer for h.h.v. terrænregulering, afvanding, belægning og beplantning, samt vurdere og bedømme disse. Teknologi & Produktion Overføre teori og metoder fra skitsering, indhentning af viden og projektering til andre emner eller andre dele et landskabsarkitektprojekt Vurdere og bedømme behovet for viden og muligheden for at bearbejde den i et landskabsarkitektprojekt Etik & Værdier Reflektere over hvordan planter og teknologi kan bidrage til landskabsarkitekturen. | |||||||||||||||||
| Course Objectives | |||||||||||||||||
| Det er målet, at kunnen udvikles inden for landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder.Man lærer at behandle viden om planter, vegetationstyper, materialer, samt tekniske, konstruktive og biologiske forhold. Målet er at præsentere en basis, som sætter den studerende i stand til løse basale opgaver som landskabsarkitekt, giver flere aspekter af landskabsarkitekturen, og lyst studere planter og teknologi. Basis kan også bruges i andre tværfaglige studier. | |||||||||||||||||
| Course Contents | |||||||||||||||||
| Planter og teknologi fokuserer på funktionelle, biologiske og teknologiske aspekter inden for landskabsarkitektur, samtdig med at de kunstneriske og æstetiske aspekter indgår for at bevare helhed og motivation. Emnerne er: Terræn, befæstelser, terrænmure, trapper, anvendelse af planter og vegetationstyper, afledning af vand, drift og pleje I kurset behandles basale materialer som indgår i landskabsarkitektprojekter grundigt: træer, buske, urter, græs, jord, vækstmedier, vand, natursten, beton, asfalt, grus og træ. Andre materialer berøres når de indgår i et projekt eller når det er hensigtmæssigt for at belyse en problemstilling. Forelæsninger og studier baserer sig på et stort udvalg af litteratur, normer og standarder. Basale konstruktioner som: plantehuller, og -bede, rodvenlig befæstelse, græsbede, befæstelser, terrænmure, trapper og terræninventar indgår i forelæsninger og i problembaserede studier. Problembaserede studier om: terræn, plantevækst, afvanding befæstelser og kotering bruges til at introducere relevant litteratur, samt til at træne evnen til at indhente viden og bruge den i skitserng og projektering Det praksisnære og konkrete i landskabsarkitektens arbejdsmetode - skitsering og projektering - gives et teoretisk og metodologisk fundament Til sidst i kurset løses et større landskabsprojekt, der planlægges og projekteres fra program til hovedprojekt. Under skitsering studerer den studerende emner inden for planter og teknologi. Hovedprojektet projekteres i CAD. | |||||||||||||||||
| Teaching And Learning Methods | |||||||||||||||||
| Kurset er delt op i mindre forløb, I fire af de fem forløb indgår forelæsninger, gæsteforelæsninger, ekskursioner, problembaserede studier, skitsering, fremlæggelse og kritik. Hver forløb gennemføres individuelt og i grupper og afsluttes med enten mundtlig fremlæggelse, essay, eller projektmateriale. Det sidst 5. forløb er et større landskabsarkitektprojekt, der løses i grupper. Ved den sidste præsentation fremlægger hver studerende individuelt et udvalgt emne med udgangspunkt i gruppens projekt. | |||||||||||||||||
| Course Litterature | |||||||||||||||||
| Olsen Ib Asger, Planter i miljøet Forlaget Grønt Miljø 1999. Holgersen og Dam, Befæstelser, Forlaget Grønt Miljø 2002. Dunnett, N., Hitchmough, J., 2004. The Dynamic Landscape. Design, Ecology and Management of Naturalistic Urban Planting. Spon, London. Hack, Gary and Lynch Kevin, Site Planning, MIT Havens Planteleksikon, bind 1 og 2. Thagesen, Bent (red.) Veje og Stier. Polyteknisk Forlag. 1998 Juul, Jens Ole, Bjerregaard, Søren og Dam Torben, Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder. Forskningscentret for Skov & Landskab. 1998. Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde. 2005. Danske Anlægsgartnere. Forlaget Grønt Miljø. | |||||||||||||||||
| Course Coordinator | |||||||||||||||||
| Torben Dam, toda@life.ku.dk, Danish Centre for Forest, Landscape and Planning/Unit of Landscape, Phone: 35331797 Stephan Pauleit, sp@life.ku.dk, Danish Centre for Forest, Landscape and Planning/Unit of Landscape, Phone: 35331787 Jens Balsby Nielsen, jbn@life.ku.dk, Danish Centre for Forest, Landscape and Planning/Unit of Landscape, Phone: 35331781 | |||||||||||||||||
| Study Board | |||||||||||||||||
| Study Committee NSN | |||||||||||||||||
| Course Scope | |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||