| Skov & Landskab | |||||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 3. år | ||||||||||||||
| Varighed | To blokke | ||||||||||||||
| Pointværdi | 30 (ECTS) | ||||||||||||||
| Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||||
| Eksamen | Løbende eksamen skriftlig og mundtlig eksamen Portfolio eksamen Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: Afsluttede kursusforløb og projekter indgår i portfolioeksamen i form af essay, powerpointpresentationer samt små og store landskabsarkitektprojekter Vægtning: 40 % er mindre essays, powerpointpræsentationer og små projekter 60 % er det store projekt i blok 2 13-skala, ekstern censur | ||||||||||||||
| Rammer for undervisning | |||||||||||||||
| Blokplacering | Blok 1 Ugestruktur: A Blok 1 Ugestruktur: C Blok 2 Ugestruktur: C | ||||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||
| Anbefalede forudsætninger | Håndværk og æstetik i landskabsarkitektur | ||||||||||||||
| Kompetenceområder | |||||||||||||||
| Grundvidenskab Kendskab til baisviden om elementer i landskabsarkitekturen som befæstelser, terræntrapper, terrænmure, terræninventar, beplantning og græs Forståelse af landskabsarkitekturen som både kuntnerisk og funktionel disciplin med særlig indsigt i planter og teknologi Være i stand til at indhente, vurdere og anvende viden om planter og teknologi inden for forskellige faser af planlægning og projektering på basis af fagets metoder og tidligere kurser og studieaktiviteter Kunne udarbejde planer for h.h.v. terrænregulering, afvanding, belægning og beplantning, samt vurdere og bedømme disse. Teknologi & Produktion Overføre teori og metoder fra skitsering, indhentning af viden og projektering til andre emner eller andre dele et landskabsarkitektprojekt Vurdere og bedømme behovet for viden og muligheden for at bearbejde den i et landskabsarkitektprojekt Etik & Værdier Reflektere over hvordan planter og teknologi kan bidrage til projekt | |||||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||||
| Det er målet, at den studerende udvikler sin kunnen inden for landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder, lærer at behandle viden om planter, vegetationstyper, materialer, samt tekniske, konstruktive og biologiske forhold. Målet er at præsentere en basis, som sætter den studerende i stand til løse basale opgaver inden for landskabsarkitektfaget og lyst at fortsætte studierne inden for Planter og teknologi. Basis kan også bruges som grundlag for andre tværfaglige studier. | |||||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||||
| Planter og teknologi fokuserer på funktionelle, biologiske og teknologiske aspekter inden for landskabsarkitektur, samtdig med at de kunstneriske og æstetiske aspekter indgår for at bevare helhed og motivation. Emnerne er: Terræn, befæstelser, terrænmure, trapper, anvendelse af planter og vegetationstyper, afledning af vand, drift og pleje I kurset behandles basale materialer som indgår i landskabsarkitektprojekter grundigt: træer, buske, urter, græs, jord, vækstmedier, vand, natursten, beton, asfalt, grus og træ. Andre materialer berøres når de indgår i et projekt eller når det er hensigtmæssigt for at belyse en problemstilling. Forelæsninger og studier baserer sig på et stort udvalg af litteratur, normer og standarder. Basale konstruktioner som: plantehuller, og -bede, rodvenlig befæstelse, græsbede, befæstelser, terrænmure, trapper og terræninventar indgår i forelæsninger og i problembaserede studier. Problembaserede studier om: terræn, plantevækst, afvanding befæstelser og kotering bruges til at introducere relevant litteratur, samt til at træne evnen til at indhente viden og bruge den i skitserng og projektering Det praksisnære og konkrete i landskabsarkitektens arbejdsmetode - skitsering og projektering - gives et teoretisk og metodologisk fundament Til sidst i kurset løses et større landskabsprojekt, der planlægges og projekteres fra program til hovedprojekt. Under skitsering studerer den studerende emner inden for planter og teknologi. Hovedprojektet projekteres i CAD. | |||||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||||
| Kurset er delt op i 5 forløb, i 2005 fordelt med 7,5 ects point i blok 1 og 15 point i blok 2. I fire af de fem forløb indgår forelæsninger, gæsteforelæsninger, ekskursioner, problembaserede studier, skitsering, fremlæggelse og kritik. Hver forløb gennemføres individuelt og i grupper og afsluttes med enten powerpoint, essay, eller projektmateriale. Det sidst 5. forløb er et større landskabsarkitektprojekt, der løses i grupper | |||||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||||
| Olsen Ib Asger, Planter i miljøet Forlaget Grønt Miljø 1999. Holgersen og Dam, Befæstelser, Forlaget Grønt Miljø 2002. Dunnett, N., Hitchmough, J., 2004. The Dynamic Landscape. Design, Ecology and Management of Naturalistic Urban Planting. Spon, London. Hack, Gary and Lynch Kevin, Site Planning, MIT Havens Planteleksikon, bind 1 og 2. Thagesen, Bent (red.) Veje og Stier. Polyteknisk Forlag. 1998 Juul, Jens Ole, Bjerregaard, Søren og Dam Torben, Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder. Forskningscentret for Skov & Landskab. 1998. Normer for Anlægsgartnerarbejde. 2005. Danske Anlægsgartnere. Forlaget Grønt Miljø. | |||||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||||
| Torben Dam, toda@life.ku.dk, Center for Skov, Landskab og Planlægning/Parker og Urbane Landskaber, Tlf: 35331797 Stephan Pauleit, sp@life.ku.dk, Center for Skov, Landskab og Planlægning/Parker og Urbane Landskaber, Tlf: 35331787 Jens Balsby Nielsen, jbn@life.ku.dk, Center for Skov, Landskab og Planlægning/Parker og Urbane Landskaber, Tlf: 35331781 | |||||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||||
| Studienævn NSN | |||||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||
| |||||||||||||||