| Inst. for Fødevarevidenskab
36 % Inst. for Økologi 32 % Inst. for Veterinær Patobiologi 32 % | |||||||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 2. år | ||||||||||||||||
| Varighed | To blokke | ||||||||||||||||
| Pointværdi | 15 (ECTS) | ||||||||||||||||
| Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||||||
| Eksamen | Løbende eksamen skriftlig og mundtlig eksamen Portfolio eksamen Skriftlig auditorieeksamen kun visse hjælpemidler Skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Mundtlig eksamen alle hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: Skriftlig auditorieeksamen: Afholdes efter første blok (9 uger): Multiple Choice uden hjælpemidler Portfolioeksamen: Afholdes efter anden blok (18 uger): Individuel mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i en tilfældig udvalgt godkendt projektrapport fra kurset. Alle godkendte rapporter kan inddrages i eksaminationen efter behov. Vægtning: Skriftlig auditorieeksamen: 35 % (skal bestås med minimum karakteren 6) Portfolioeksamen: 65 % (skal bestås med minimum karakteren 6) 13-skala, ekstern censur Eksamensdatoer: 14 October 2005, Gælder multiple choice eksamen | ||||||||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til eksamen | Udarbejdelse af projektrapporter som skal godkendes før eksamen. Disse projektrapporter vil danne basis for den afsluttende mundtlige eksamination. | ||||||||||||||||
| Rammer for undervisning | Praktiske laboratorieforløb, der udmunder i en skriftlig projektrapport. Fordelingen imellem forskellige undervisningstyper vil variere. Praktiske øvelser er udenfor blokstruktur | ||||||||||||||||
| Blokplacering | Blok 1 Ugestruktur: B Blok 2 Ugestruktur: B | ||||||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||||
| Anbefalede forudsætninger | Biokemi | ||||||||||||||||
| Kompetenceområder | |||||||||||||||||
| Kurset indgår i levnedsmiddel B.S.c. uddannelsen og bidrager med grundvidenskabelige kompetencer i mikrobiologi, og teknologi- og produktionsrettede kompetencer indenfor kontrol af mikroorganismers tilstedeværelse i levnedsmiddelsystemer. Grundvidenskabelige kompetencer . Kendskab til mikroorganismer og tilknyttede mikrobiologiske teknikker. . Viden om praktiske arbejdsgange i et mikrobiologisk laboratorium. Kompetencer rettet mod Teknologi & Produktion . Kendskab til hvorfor mikroorganismer optræder i vores fødevarer . Forståelse af mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler og hvorledes dette kan kontrolleres samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i levnedsmiddelsystemer. | |||||||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||||||
| De studerende skal opnå et basalt kendskab til mikroorganismer og tilknyttede mikrobiologiske teknikker (herunder molekylærbiologiske teknikker), med henblik på at undersøge og vurdere fødevarer ud fra mikrobiologiske kriterier. Overordnet skal de studerende opnå en forståelse for hvorfor mikroorganismer optræder i vores fødevarer, og hvordan deres tilstedeværelse kan styres. Kurset omhandler både negative aspekter som fordærv og patogene organismer, og positive aspekter som f.eks. fermentering | |||||||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||||||
| I forbindelse med kurset vil de studerende få et generelt kendskab til prokaryote og eukaryote mikroorganismers cellestrukturer samt opnå en forståelse af principperne bag mikrobiel diversitet og taksonomisk inddeling af mikroorganismer. Endvidere vil kurset give et kendskab til basale cellulære processer såsom replikation, transkription, translation, regulering af genekspression og vigtige mikrobielle stofskifteprocesser. Desuden beskrives mikroorganismers vækst- og overlevelsesstrategier kurset giver en indledende beskrivelse af hvorledes vækst kan hæmmes med fysiske og kemiske metoder. Derudover vil antibiotiske stoffers virkningsmekanismer og faktorer, der fører til udvikling af resistens blive behandlet herunder en forståelse af mobile DNA elementer og de mekanismer der ligger til grund for spredningen af disse elementer blandt mikroorganismer. I forbindelse med fødevarer belyses epidemiologi og signifikans af fødevarebårne sygdomme med en grundig gennemgang af de vigtigste fødevarebårne humanpatogene bakterier, samt specifikke lovkrav. Derudover vil andre patogene agentia som parasitter, virus, protozoa, gær, skimmel og mykotoksiner blive omtalt. Udover sygdomsfremkaldende organismer vil mikrobiologisk kvalitetsforringelse og fordærv blive beskrevet, herunder konservering og mikrobiologi i forarbejdede fødevarer, ligesom værktøjer til styring af mikrobiologisk kvalitet, f.eks. HACCP, vil blive introduceret. Fermentering og brug af starterkulturer har stor betydning for både sikkerheden og kvaliteten af mange fødevarer, og da fermenterede fødevarer som f.eks. ost, øl og vin også har stor økonomisk betydning, vil særlige problemstillinger ved produktion af fermenterede produkter blive gennemgået. I de senere år har der været en stigende interesse for brugen af mikroorganismer til at forbedre menneskers sundhedstilstand, og brugen af disse såkaldte probiotiske kulturer vil også blive berørt. Ved øvelserne indøves: sterile arbejdsmetoder; påvisning af mikroorganismer ved mikroskopi og farvning; isolering, rendyrkning og overordnet klassifikation; undersøgelse af vækst samt kontrol af vækst ved hjælp af antibiotika og desinfektionsmidler; bestemmelse af mikrobiel aktivitet; påvisning af mutanter samt analyse af bakteriofagers vækstcyklus. Mikrobiologisk undersøgelse af levnedsmidler med henblik på prøveudtag fra fødevarer, isolering og identifikation af "typiske" bakterier, gær og skimmelsvampe, kimtalsvurderinger fra fødevarer og påvisning af udvalgte patogene bakterier. Derudover undersøges naturlige antimikrobielle stoffer, og interaktioner imellem forskellige typer af mikroorganismer, f.eks. i forbindelse med spontane fermenteringer. Ydermere introduceres såkaldt dyrkningsfrie analysemetoder, og brugen af bioinformatik. | |||||||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||||||
| Undervisningen tilrettelægges således at hver uge omhandler et udvalgt emne, og hvert emne behandles i forelæsningsform, og når det skønnes at give en forøget indsigt, tillige i case-studier. Alle emner inkluderer praktisk laboratoriearbejde, og det udførte arbejde skal dokumenteres i en journal, således at de udarbejdede journaler kan danne grundlag for en mundtlig eksamination. Underviserne kan efter hvert emne opsummere hvilke kompetencer der forventes opnået, og gøre disse elektronisk tilgængelige så studerende ved selvstudium kan afgøre om de har tilegnet sig stoffet. Derudover tænkes IT integreret i undervisningen ved en introduktion til bioinformatik, der i praksis udføres som et samspil imellem laboratoriearbejde og holdundervisning ved PC. | |||||||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||||||
| Henrik Siegumfeldt, hsi@life.ku.dk, Institut for Fødevarevidenskab/Fødevaremikrobiologi, Tlf: 35333286 | |||||||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||||||
| Studienævn LSN | |||||||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||