| Inst. for Fødevarevidenskab | |||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 2. år | ||||||||||||
| Varighed | To blokke | ||||||||||||
| Pointværdi | 15 (ECTS) | ||||||||||||
| Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||
| Eksamen | Sluteksamen skriftlig prøve Skriftlig auditorieeksamen Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: 4 timers skriftlig eksamen. Denne eksamensform knytter sig til afprøvelse af opnåede teoretiske kompetencer inden for grundlæggende fødevarekemi og fysisk kemi. 13-skala, intern censur Eksamensdatoer: 06 April 2006 | ||||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til eksamen | Aflevering og godkendelse af øvelsesrapporter | ||||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger, teoretiske og praktiske øvelser. | ||||||||||||
| Blokplacering | Blok 2 Ugestruktur: C Blok 3 Ugestruktur: C Øvelse mandag, tirsdag og onsdag eftermiddag 13-17 | ||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
| Anbefalede forudsætninger | Fødevaregrundkursus, Kemi, Biokemi og Fysik | ||||||||||||
| Kompetenceområder | |||||||||||||
| Kurset indgår i levnedsmiddel B.S.c. uddannelsen og bidrager med grundvidenskabelige kompetencer i kemi og fysik, og teknologi- og produktionsrettede kompetencer i relation til levnedsmiddelkomponenters struktur, egenskaber, kemi og ændringer i forbindelse med forarbejdning og lagring. Grundvidenskabelige kompetencer: Forståelse af levnedsmiddelsystemer og deres omgivelser beskrevet ud fra ekstensive og intensive størrelser. Forståelse af termodynamiske begreber, såsom energi, enthalpi, entropi, fri energi, varmekapacitet etc. Forståelse/kendskab til termodynamikkens hovedlove og relationer mellem de termodynamiske funktioner. Forståelse af vekselvirkninger og reaktioner mellem de vigtigste kemiske fødevarekomponenter (aminosyrer, proteiner, lipider, kulhydrater etc.) beskrevet ud fra specielt den organiske kemi og biokemien. Kendskab til levnedsmidlers struktur fra makro- til mikroskala. Kompetencer rettet mod teknologi og produktion: Forståelse af levnedsmiddelkomponenters struktur og egenskaber samt kemi bag de ændringer der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse. | |||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||
| At give den studerende de grundlæggende kemiske forudsætninger for at forstå fødevares egenskaber og kvalitet og kemiske omdannelser under forarbejdning og lagring af fødevarer. Kurset integrerer den fysiske kemi og den traditionelle fødevarekemi. | |||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||
| Fødevarer som fysisk kemiske systemer Fysiske størrelser til karakterisering af fødevarer (volumen, masse, kemisk sammensætning etc.). Mekanisk beskrivelse af fødevarer (væske, fast stof, viskoplacitet). Strukturel beskrivelse af levnedsmidler (homogenitet/heterogenitet, mikro- meso- og makrostruktur, krystallinske og amorfe materialer). Termodynamisk beskrivelse af fødevarer og introduktion til termodynamiske funktioner for biologiske systemer (energi, enthalpi, entropi, fri energi, varmekapacitet etc.). Termodynamikkens hovedlove og udvalgte relationer mellem de termodynamiske funktioner med anvendelse af biologiske eksempler. Ligevægtskriterier for systemer underlagt forskellige ydre forhold (konstant volumen, temperatur og tryk), termodynamiske faser, damptryk, opløsninger/blandingers termodynamik, fasediagrammer, fordeling af komponenter mellem faser, gassers opløselighed, overflade og kolloidkemi. Dynamisk beskrivelse af fødevarer (transport af stof og varme, hastighed af kemiske reaktioner, kinetik og reaktionsmekanismer, katalyse, temperatur og trykafhængighed af reaktionshastigheder). Undervisningen er koordineret med undervisningen i fysisk, herunder den fysiske termodynamik. Fødevarer som kemiske systemer De kemiske fødevarekomponenter (aminosyrer, proteiner, lipider, kulhydrater etc.) beskrevet ud fra specielt den organiske kemi og biokemien. Fødevarekomponenternes vekselvirkninger og reaktioner. Fødevarekemien redegør for den kemiske sammensætning og de fysisk/ kemiske egenskaber af levnedsmidlernes enkeltkomponenter samt for samspillet mellem disse, herunder deres ændring/ omdannelse under varierende ydre forhold. Kurset behandler - på basis af de studerendes baggrund i bio- og organisk kemi - såvel lipider, proteiner og kulhydrater som de øvrige levnedsmiddelbestanddele, hvad enten de hidrører fra råmaterialerne eller forekommer som tilsætningsstoffer. | |||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||
| De enkelte hovedtyper af indholdsstoffer behandles summarisk i forelæsningsform. I løbet af kursets sidste forelæsninger søges det - med udvalgte levnedsmidler som eksempler - at samle de præsenterede enkeltheder til et hele. De teoretiske øvelser skal uddybe forelæsningsstoffet og giver mulighed for en nærmere diskussion af enkeltproblemer. Ved de praktiske øvelser, der indgår som eksamenspensum, og som deltagerne skal aflevere kortfattede rapporter over, behandles enkelte karakteristiske stoftyper og/eller metodikker. | |||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
| Belitz & Grosch: Food Chemistry. 3rd ed. (2004) Kompendium i Fødevarekemi 2005 Opgaver til Fødevarekemi 2005 Øvelsesvejledning til Fødevarekemi 2005 | |||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||
| Leif Horsfelt Skibsted, ls@life.ku.dk, Institut for Fødevarevidenskab/Fødevarekemi, Tlf: 35333221 | |||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||
| Studienævn LSN | |||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||