| Inst. for Veterinær Patobiologi Inst. for Økologi 0 % | |||
| Delkurser | 103711 Infektionsmikrobiologi (Immunologi og virologi) 103712 Infektionsmikrobiologi (Parasitologi og invertebrat zoologi) 103713 Infektionsmikrobiologi (Bakteriologi og mykologi) | ||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 1. år til Bachelor 3. år | ||
| Varighed | En blok | ||
| Pointværdi | 21 (ECTS) | ||
| Kursustype | Kandidatkursus | ||
| Eksamen | Sluteksamen skriftlig og mundtlig eksamen Praktisk eksamen Skriftlig auditorieeksamen uden hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: Parasit. og inverteb 103712: Praktisk skriftlig, uden hjælpemidler. Hovedspørgsmål i parasit.og bispørgsmål i inverteb. Bakt. og myk 103713: Praktisk mundtlig, uden hjælpemidler. Vægtning: 1/3-del til alle de 3 kurser der indgår i infektionsmikrobiologi 103700. 13-skala, ekstern censur Eksamensdatoer: 04 November 2005, (103712) | ||
| Rammer for undervisning | Se specialplan fra instituttet på campusnet Kurset udbydes kun i efteråret 2005 Blok 1 som led i overflytningsordningen (V5). Det er kun 103712 og 103713 der udbydes. | ||
| Blokplacering | Blok 1 Ugestruktur: Udenfor ugestruktur | ||
| Undervisningssprog | Dansk | ||
| Kompetenceområder | |||
| Der skal ikke udfyldes kompetencemål. | |||
| Kursets målsætning | |||
| De studerende skal gennem kursus opnå basal og anvendt viden inden for fagområderne virologi, immunologi, invertebratzoologi, parasitologi, bakteriologi og mykologi, og skal selvstændigt kunne foretage bakteriologiske, mykologiske og parasitologiske laboratorieundersøgelser, samt opnå teoretisk og praktisk kendskab til immunologiske og virologiske laboratoriemetoder. | |||
| Kursusindhold | |||
| Ved afslutning af kursus skal de studerende have generel indsigt i veterinære mikrobiologiske og parasitologiske problemstillinger, samt immunsystemets opbygning og funktion. Som baggrund for den veterinære parasitologi skal de studerende desuden have kendskab til invertebraters biologi i almindelighed. De studerende skal have et indgående kendskab til de vigtigste organismer af infektionspatologisk og hygiejnisk betydning. De studerende skal ligeledes have indgående kendskab til immunsystemets funktion, og forstå dette systems betydning som naturlig forsvar mod infektioner. Ved omtale af mikroorganismerne (virus, parasitter og bakterier m.v.) indgår følgende aspekter: -Morfologi og fysiologi/biokemi -Forekomst og økologi -Produktions- og sygdomsmæssig betydning -Værtsdyrets immunreaktioner -Påvisning og identifikation (direkte og indirekte diagnostik) Inden for de enkelte fagområder gives særlig prioritet til følgende emner med henblik på senere anvendelse i den veterinære klinik og/eller hygiejne (levnedsmidler og miljø): Bakteriologi, mykologi m.v: I den teoretiske undervisning prioriteres systematik, morfologi, biokemi, økologi, herunder sygdomsdeterminanter for bakterier, mykoplasmer, mikrosvampe og chlamydia. I den praktiske undervisning indøves relevante diagnostiske principper og metoder. Immunologi: I den teoretiske undervisning prioriteres generelle immunologiske principper vedrørende antigener, antistoffer, vævstype-molekyler, T-cellereceptorer, immunologiske metoder, samspil og regulation af immunologiske aktive celler, immunsystemets generelle opbygning, immunitet ved infektion, immundeficiens, overfølsomhed, immunologisk tolerance, autoimmunitet, immunprofylakse og -terapi. I den praktiske undervisning prioriteres vigtige serologiske metoder (immundiagnostik). Invertebratzoologi og parasitologi: I invertebratzoologi-delen prioriteres generelle aspekter vedrørende systematik, morfologi, livscyklus samt økologi for de vigtigste invertebratgrupper med hovedvægt på de grupper, der har relevans for husdyrbrug og hygiejne. Invertebrater af vigtighed for menneskets sundhed vil også blive inddraget. I den efterfølgende teoretiske parasitologi-undervsining prioriteres epidemiologi, patogenitet samt værtsdyrets resistensudvikling ved veterinær- og zoonoserelevante parasitinfektioner. I den praktiske undervisning prioriteres principper og metoder til påvisning, identifikation og kvantitering af husdyrparasitter. Virologi: I den teoretiske undervisning prioriteres virus opbygning, klassifikation, multiplikation samt virus-vært og virus-miljø relationer, herunder patogenese, immunrespons, vaccination og epidemiologi. I den praktiske undervisning indøves relevante generelle og molekylærbiologiske diagnostiske principper og metoder. | |||
| Undervisningsform | |||
| Undervisningen meddeles som forelæsninger og praktiske øvelser. | |||
| Litteraturhenvisninger | |||
| Parasitologi: Monrad, J.& P.Nansen: Veterinær parasitologi/Helmintologi. Jordbrugsforlaget 1994 Madsen, M.: Veterinær parasitologi/protozoologi, DSR 1986 Christensen, C.M. & Monrad, J.: Veterinær parasitologi/entomologi, DSR 1998 Quinn, Markey, Carter, Donnelly and Leonard. Veternary Microliology and Microbial Disease 2002 | |||
| Kursusansvarlig | |||
| Merete Blixenkrone-Møller, mbm@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen f Virologi, Immunologi og Fiskesygdomme, Tlf: 35332740 John Elmerdahl Olsen, jeo@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Mikrobiologi, Tlf: 35332784 Jesper Monrad, jm@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Parasitologi, Tlf: 35332761 | |||
| Studienævn | |||
| Studienævn V | |||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||
| |||