| Department of Bacic Animal and Veterinary Sciences Department of Natural Sciences 0 % Department of Large Animal Sciences 0 % | |||
| Earliest Possible Year | BSc. 1 year to BSc. 3 year | ||
| Duration | Two blocks | ||
| Credits | 30 (ECTS) | ||
| Course Level | MSc | ||
| Examination | Final Examination written examination Written Exam in Lecturehall All aids allowed Description of Examination: Genetik: 4 timers skr. prøve De øvrige kurser udbydes ikke Weight: Genetik vægter normalt 3/9. For de studerende der følger kurset på (V3)overflyt.ord. vil kurset sammen med 103401 Biostatistik kunne beståes samlet som en enhed med 5/7 reglen. Se overflytningsord. 13-point scale, internal examiner Dates of Exam: 26 October 2005 | ||
| Organisation of Teaching | Se specialplan fra instituttet på campusnet Populationsbiologi (genetik) 103402 udbydes kun i efteråret 2005 som led i overflytningsordningen (V3). Øvrige dele af populationsbiolgikurset udbydes ikke. | ||
| Block Placement | Blok 1 Week Structure: Udenfor ugestruktur Blok 2 Week Structure: Udenfor ugestruktur | ||
| Teaching Language | Danish | ||
| Areas of Competence the Course Will Address | |||
| Der skal ikke beskrives kompetncemål. | |||
| Course Objectives | |||
| Den studerende skal på anvendelsesniveau opnå grundlæggende kendskab til statistiske, epidemiologiske, etologiske, genetiske samt ernærings-, fodrings- og avlsmæssige begreber, metoder og problemer tillige med kendskab til specifikke forhold, der er karakteristiske for de enkelte dyrearter og racer. Med udp.i statistik, genetik, epidemiologi, etologi og ernæring gives basis for tolkning af forsøgs-, produktions- og sygdomsopgørelser, der leder frem mod en hensigts-mæssig sundhedsstyring | |||
| Course Contents | |||
| Biostatistik: Omfatter sandsynlighedsregningens og statistikkens grundlag samt brug af statistiske metoder med sigte på biologisk anvendelse, herunder brug af computer til statistisk analyse. Kurset omfatter begreberne relativ hyppighed, sandsynlighed, varians, binomial-/Poisson-, stikprøve og normalfordelingerne med parameterestimater og statistiske test, herunder chi-2-test, t-test og variansanalyse med F-test samt lineær regression og korrelation. - Genetik: Basal husdyrgenetik/molekylærgenetik: Omfatter Mendelsk genetik, cytogenetik, genomets molekylære opbygning i strukturelle enheder, genkort, DNA replikation og regulering af transskription, genmanipulation og -kloning. Giver grundrids af genetikkens anvendelse i fagene immunologi, virologi og mikrobiologi. Kvalitativ husdyrgenetik/populationsgenetik: Omfatter begreberne indavl og slægtskab, udnyttelse af enkeltgener i husdyravlen og hos laboratoriedyr, herunder transgene dyr. Anvendelse af markørgener, forekomst af sygdomsgener i de enkelte racer og diagnostik af arvelige lidelser, udformning af bekæmpelsesprogrammer. Beskrivelse af parasit-vært interaktion. Kvantitativ husdyrgenetik/husdyravl: Omfatter definition og anvendelse af begreberne arvbarhed, avlsværdi, genetisk korrelation og selektionsrespons. De enkelte husdyrarter og -racer, gennemførelse af praktisk husdyravl, herunder renavlsprogrammer og krydsningsproduktion samt beskrivelse af populationsstrukturer. - Basal epidemiologi: Omfatter epidemiologisk stikprøveudtagning, definitioner og beregning af vigtige epidemiologiske mål for sygdomsforekomst, definition og beregning af diagnostiske metoders egenskaber, forhold af betydning for sygdomsforekomst i husdyrpopulationer, metoder til beskrivelse og analyse af årsagsfaktorers betydning for sygdomsforekomst, fejlkilder ved beregning af mål for sygdomsudbredelse og årsagssammenhænge. - Basal etologi: Omfatter motivation og stimuli, evolution og ontogeni, adfærdens årsager og funktion, kommunikation, indlæring, sociobiologi og adfærdsøkologi. - Husdyrernæring: med udgangspunkt i tilegnet viden om organismens anatomi og fysiologi beskrives organismens kvantitative fordøjelse og omsætning af energi og næringsstoffer til forskellige livsytringer. Omfatter husdyrenes behov og normer for energi og næringsstoffer. Grundlæggende kendskab til fodermidlers kemiske sammensætning og egnethed til familiedyr og produktionsdyr. Vurdering af standardfoderplanter og diæter. Vurdering af sammenhæng mellem ernæring og sygdom samt case-baseret undervisning i klinisk ernæring. | |||
| Teaching And Learning Methods | |||
| Skemamodulerne på formiddage anvendes til forelæsninger. De tilsvarende eftermiddage benyttes til øvelser med vejledning. Der vil under øvelserne blive lagt op til, at opgaverne diskuteres og løses i grupper | |||
| Course Litterature | |||
| Concepts of Genetics. Klug, W.S. & Cummings, M.R. (2000) Prentice Halls. Populationsgenetik. Christensen, K. (1999) DSR-boghandel. Husdyravl: Teori og Praksis. Ed. Christensen, L.G. (1999). DSR-boghandel. Jensen, P: The Ethology of Domestic Animals, CABI publ. 2002 Veterinary epidemiology: from hypothesis to conclusion. Ed. Houe H, Kjær Ersbøll A, Toft N, Agger JF. (2002) Samfundslitteratur, KVL-bogladen. Olsen, Overvad og Juul: Analytisk epidemiologi: En introduktion. 1994, Munksgaard Martin, S.W., A.H.Meek & P. Willeberg: Veterinary Epidemiology, Principles and Methods. 1987, Iowa State University Press/ Ames Samuels, M.L., Witmer, J.A.: Statistics for the Life Sciences, 3rd ed. (2003), Prentice Hall Noter og opgavesamling i Veterinær Epidemiologi Noter og opgavesamling til Biostatistik. McDonald et al., 2002: Animal Nutrition, Prentice Hall. | |||
| Course Coordinator | |||
| Merete Fredholm, mf@life.ku.dk, Department of Basic Animal and Veternary Sciences/Genetics & Bioinformatics, Phone: 35333074 | |||
| Study Board | |||
| Study Committee V | |||
| Course Scope | |||
| |||