| Inst. for Plantebiologi | |||||||||||
| Tidligst mulig placering | |||||||||||
| Varighed | 1 semester | ||||||||||
| Pointværdi | 6 (ECTS) | ||||||||||
| Kursustype | Kandidatkursus | ||||||||||
| Eksamen | skriftlig prøve med hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: bestået/ikke bestået, intern censur Eksamensdatoer: | ||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger: 1 skemamodul pr. uge | ||||||||||
| Blokplacering | E5, efterår | ||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||
| Anbefalede forudsætninger | 057518 Plantebiologi | ||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||
| Kursets målsætning er at give en grundig indføring i vigtige plantebiokemiske forskningsområder og samtidig i forelæsningerne trække de arbejdsmetoder frem, som anvendes inden for plantebiokemien, og som er centrale for, at de beskrevne resultater har kunnet opnås og anvendes i moderne plantebioteknologisk forædlingsarbejde med henblik på udvikling af fremtidens kulturplanter. | |||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||
| Forelæsningsrækken vil være bygget op således, at den belyser følgende fire helt centrale plantebiokemiske hovedtemaer: * Planters evne til at udføre fotosyntese og dermed udnytte carbondioxid som eneste kulstofkilde * Planters evne til ud fra nitrat at producere et utal af nitrogenholdige forbindelser, heriblandt de for mennesker og dyr essentielle aminosyrer og naturstoffer * Planters syntese af en kraftig cellevæg, der gør planterne i stand til at stå oprejst uden skelet og muskler og samtidig udgør en barriere mod patogener * Planter er stationære og må derfor have stor adaptationsevne Mere specifikke emner for forelæsningerne vil således være: Fotosyntese og fotoinhibering; optimering af kulhydratomsætningen; produktion af funktionelt modificerede stivelser i planter; optimering af planters overfladevoks; plantecellevæggens biopolymerer, deres struktur og funktion; kvælstofmetabolismen; symbiotisk nitrogenfixering; naturstoffers dannelse og funktion med hovedvægt på phytin og phytase; cyanogene glucosider og glucosinolater. Efter gennemførelse af kurset vil den studerende være i stand til: * at udnytte den opnåede viden til planlægning af eksperimentelt plantebiokemisk arbejde i form af temaprojekter eller specialer. * bedre at kunne gennemanalysere, hvorvidt den eksisterende viden, der er til rådighed på et givent felt, faktisk danner en tilstrækkelig baggrund for, at det konsensusbillede, der f.eks. ofte fremstilles i lærebøger, er underbygget og hvorvidt der kan drages generelle konklusioner på baggrund af de opnåede enkeltresultater. | |||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||
| Emnerne gennemgås i forelæsningsform af forskellige forelæsere med direkte forskningserfaring på de respektive områder. | |||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||
| B.B. Buchanan. W. Gruissem & R.L. Jones. 2000. Biochemistry & Molecular Biology of Plants. American Society of PLant Physiologist, Rockville, Maryland. | |||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||
| Birger Lindberg Møller, blm@life.ku.dk, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi/Plantebiokemisk Laboratorium, Tlf: 35333352 | |||||||||||
| Studienævn | |||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||
| |||||||||||